Efter Jonni Hansens afgang i oktober sidste år, har DNSB været i et ledelsesmæssigt vakuum. Trods Esben Rohde Kristensens overtagelse af formandsposten, er inderkernen ved at smuldre.
Foto: DNSB’s aktivitetsansvarlige, Martin Grønmark, bag plankeværket i Greve ved DNSB’s koncert i september 2010.
Det var et kæmpe chok for DNSB, både ledelsesgruppen og medlemmerne, da Jonni Hansen på et møde den 16. oktober 2010 trak sig efter to årtier som fører i det danske nazi-parti. Hansens beslutning har skabt massiv utryghed og urolighed på de indre linier, og det er endnu ikke lykkedes Esben Rohde Kristensen at samle medlemmerne omkring sig.
Den usikre situation har allerede kostet en række ofre. I flere måneder har layouteren på DNSBs medlemsblad, Fædrelandet, Sven Mathias Berggren fra Helsingør, ikke passet sit arbejde, til stor frustration for den daglige ledelse.
Endnu større frustration det dog medført, at redaktøren af Thomas Frausing Skou Vestergaard for ganske nyligt har forladt partiet. Vestergaard har været en af partiets helt centrale figurer i mere end 15 år, og var en af Jonni Hansens nære allierede. Han var en af de faste talere ved DNSBs interne arrangementer.
Også en anden af inderkerne-folkene fra Jonni Hansen og Thomas Vestergaards generation af DNSB’ere har forladt DNSB. Den mangeårige fanebærer Niels Kristensen blev i september 2009 ekskluderet fra DNSB. Den officielle eksklusionsskrivelse, undertegnet af formand Jonni Hansen lød således:
”Efter at have udstået din karantæne, der løb frem til den 16. august, gav du møde til en kammeratskabsaften den 30. august. Allerede ved din ankomst lagde du ud med, at være fræk overfor mig i døren. Kort efter optrådte du ukammeratligt overfor de fremmødte, ved ikke at hilse på dem, ingen nævnt, ingen glemt, og skabte dermed en underlig stemning omkring din person. Desuden lugtede du eller dit tøj meget uvasket, hvilket i sig selv kan være bortvisningsgrund fra vort fællesskab. Da du senere gik, var det ligeledes uden, at sige farvel til de undrende kampfæller.
Denne primadonnaagtige opførsel, sammenholdt med tidligere episoder, som du åbenbart ikke har lært af, driver mig til, at ændre din status i bevægelsen til: Passiv ikke mødedeltagende. Dette betyder i praksis, at du vil være udelukket fra kammeratligt samvær i alle kammeratskabskredsene landet rundt, og beslutningen træder i kraft fra dags dato.
Det er pinligt, ikke mindst for dig selv, at jeg er nødt til, at tage dette skridt, men det er et faktum, at du igennem årene er blevet mere og mere sær, og efterhånden har udviklet din helt egen virkelighedsopfattelse. Din evne til, at omgås andre mennesker er også blevet gradvis ringere. Jeg har været flink og tålmodig med dig pga. dine mange års medlemskab, men du opfattede bare min venlighed og mine korrektioner af din person som et udtryk for svaghed, og ikke som noget du skulle efterleve.”
I dag er Niels Kristensen i stedet en del af personkredsen omkring Danmarks Nationale Front. Han er også set flere gange i selskab med White Pride i Aarhus.
På Fyn har DNSB igennem de seneste to år kæmpet med at genopbygge deres lokalafdeling, der faldt helt sammen i 2009, efter at afdelingslederen Jim Nikolajsen blev ekskluderet. Nikolajsens eksklusion fra DNSB skyldtes, at han i februar 2009 var medarrangør af en Blood & Honour-koncert i Davinde på Fyn. DNSB har et særdeles anstrengt forhold til Blood & Honour og søsterorganisationen Danmarks Nationale Front.
En af de stabile kræfter på Fyn igennem mange år er Henrik Harring Pedersen. Hans svoger, Thomas Lønfeldt, var i øvrigt også til stede ved Blood & Honour-koncerten i Davinde på Fyn sammen med Jim Nikolajsen. Henrik Harring Pedersen har netop meldt sig ind i Vederfølner, og må derfor formodes at forlade DNSB inden for kort tid. I DNSB betragtes den århusianske organisation nemlig som ’raceforrædere’. Harring Pedersen deltog mandag den 28. februar i Leif Grønbæk Larsens bisættelse i Ørbæk på Fyn.
Tilbage på Fyn sidder så Martin Grønmark alene. Grønmark har siden Jim Nikolajsens eksklusion, været den officielle ’aktivitetsansvarlige’ for DNSB på Fyn, der har forsøgt at samle en gruppe helt unge nationalsocialister omkring sig. Selvom flere højtstående DNSB-medlemmer fra resten af landet har været med til opstarten, er det dog ikke lykkedes at samle en kontinuerlig afdeling på Fyn.
Problemet med svækkede lokalafdelinger går igen andre steder i landet. Århus-afdelingen er nærmest gået i sig selv, efter Daniel Carlsens flytning til Viborg. Carlsen er det absolutte samlingspunkt for alle aktiviteter i Midt- og Østjylland. Han arbejder dog allerede nu på at opbygge en afdeling i det midtjyske, og samtidig kontrollerer han netværket af aktivister i Østjylland. Også i Sønderjylland halter det. Afdelingslederen Kenneth Hellesøe er flyttet væk fra Sønderborg, og har skruet massivt ned for sit aktivitetsniveau. Afdelingen har ellers i en årrække kontinuerligt arrangeret koncerter i grænseområdet, en aktivitet der de seneste år har ligget fuldstændigt på is.
Det største problem for DNSB er dog ikke tabet af en række kernepersoner i organisationen. Det er den generelle uro som lederskiftet har skabt. I skyggerne omtales Esben Rohde Kristensen som en ”computerkriger”, og flere frygter, at DNSB taber den aktivistiske profil som Jonni Hansen i midten af halvfemserne havde en relativt stor succes med indføre. For første gang i tyve år, har de menige DNSB-medlemmer ikke tillid til deres fører.
Samtidig spøger Jonni Hansen stadig i baggrunden. Officielt er han overgået til passivt medlemskab, og han deltager ikke længere i nazi-partiets arrangementer. Han var for eksempel ikke til stede ved vintersolhvervsfesten i Greve den 18. december 2010 – et arrangement der i øvrigt var symptomatisk for situationen efter lederskiftet, idét det kun samlede cirka 25 personer. Så længe bevæggrunden for Jonnis pludselige fratræden holdes hemmelig, er Esben Rohde Kristensen oppe mod meget svære odds i forsøget på at vende stemningen internt i organisationen.