Den kendte hooligan fra gruppen White Pride, S.R.K.R., fik torsdag den 16. marts stadsfæstet sin dom på fem måneders ubetinget fængsel. Han, og fire andre fra kredsen omkring White Pride, var den 25. november 2005 i retten i Haderslev, tiltalt for vold.
En central person fra den racistiske, århusianske hooligangruppe White Pride, fik torsdag den 16. marts i Vestre Landsret, stadsfæstet en voldsdom på fem måneders ubetinget fængsel.
Den 29-årige mand, S.R.K.R, blev dømt på baggrund af flere vidner som havde set ham overfalde en sønderjysk fodboldfan d. 24. juli 2005 med slag og spark, ved højlys dag.
Episoden fandt sted efter en superligakamp imellem AGF og SønderjydskE, hvor 10 personer fra White Pride var involveret i en slåskamp med en gruppe SønderjydskE-fans.
S.R.K.R. er tidligere blandt andet dømt for vold mod embedsmand i funktion, en paragraf der normalt giver fængselsstraf. Derudover har han ifølge JP Århus "..et par tidligere voldsdomme i bagagen."
En anden person, det tidligere White Pride-medlem Lars Rask Eriksson, kendt medlem af Århus Mod Moskeen, og Dansk Front, var sigtet i sagen. Han blev dog frikendt ved byretten i Haderslev, da sagen første gang blev behandlet i november 2005. Frifindelsen skete, ifølge JP Århus, fordi politiet ikke kunne vurdere, hvorvidt der var tale om vold eller jævnbyrdigt slagsmål.