Samlet front mod den indre fjende

22. september 2007 | Internationalt

Henover foråret og sommeren har den svenske nazi-gruppe Svenska Motståndsrörelsen (SMR) ligget i konflikt med resten af den ekstreme højrefløj i Sverige. Konflikten har – udover pistoltrusler og slagsmål – medført, at SMR har tilnærmet sig danske DNSB, der ligesom SMR fører en tilværelse isoleret fra resten af den højreradikale bevægelse.

Henover foråret og sommeren har den svenske nazi-gruppe Svenska Motståndsrörelsen (SMR) ligget i konflikt med resten af den ekstreme højrefløj i Sverige. Konflikten har – udover pistoltrusler og slagsmål – medført, at SMR har tilnærmet sig danske DNSB, der ligesom SMR fører en tilværelse isoleret fra resten af den højreradikale bevægelse.

Konflikten indenfor den svenske bevægelse mellem de erklærede nationalsocialistiske organisationer og den nye netværksbaserede bevægelse af ”uafhængige nationalister” spreder sig nu til Danmark. DNSB har henover sommeren knyttet kontakt til SMR. Begge organisationer er inspirerede af Hitlers parti NSDAP, og har det tilfælles, at de, i forbindelse med de uafhængige nationalisters fremgang, er blevet yderligere isoleret i deres respektive bevægelser. I Danmark var det Dansk Front og i Sverige grupper som Info14, Göteborgs Fria Nationalister, Helsingborgskampanjen og Nordiska Förbundet der har skubbet henholdsvis DNSB og SMR ud i kulden. Nu forsøger de to grupper at lancere en fælles nordisk front mod det de kalder den ”indre fjende” i de nationale rækker.

Da den vigtigste årlige tyske nazi-manifestation, Hess-marchen i Wunsiedel, blev forbudt i august 2007 tog DNSB initiativ til at organisere en march i Danmark. Marchen i Kolding blev besøgt af en busfuld SMR-aktivister, der udgjorde hovedkernen i marchen. SMRs blok, hvori deltagerne med hvide skjorter og grøn-hvide faner imponerede DNSB med sin disciplin og konfrontative attitude. Forsangeren i DNSBs husband Daneskjold, Martin Topp Juel Jensen, skriver på DNSBs forum: ”Jeg må indrømme at jeg beundrer vore svenske kammerater en smule. Vi kunne godt lære noget af dem.”

Efter marchen i Kolding var det den 8. september DNSBs tur til at være gæster i det svenske. SMR arrangerede krebsegilde i Helsingborg, hvor repræsentanter for DNSB var til stede. I løbet af aftenen blev der holdt flere taler, der alle havde en rød tråd: strømningen af uafhængige nationalister og kammeratskabsgrupper blev sammenlignet med den venstrenazistiske opposition i NDSAP omkring brødrerne Strasser, der forrådte Hitler.

”Alle her i aften ved jo at vi har fjender, både de åbenbare ydre men også de forræderiske indre. I længere tid har vi set hvordan strasserismen gang på gang har vist sit grimme ansigt i vores nordiske lande. Dansk Front i Danmark og Helsingborgskampanjen er bare nogle eksempler på dette ubehagelige fænomen. Derfor er det af største vigtighed at vi har en samlet nordisk front mod disse forrædere, så vi på et så tidligt stadie som muligt kan kvase denne trussel mod den nationalsocialistiske ideologi!” sagde SMRs chef i Skåne, Fredrik Kepplerus i sin tale.

Trods Fredrik Kepplerus’ udfald mod Dansk Front står den tyske Dansk Front-aktivist Lars Bergeest opført på Kepplerus’ adresse i Helsingborg. Lars Bergeest var da også en af de eneste personer fra det tidligere Dansk Front-netværk der deltog i DNSBs Hess-march i Kolding.

Angrebet på Dansk Front er langt fra det første fra DNSB og SMRs side. Det seneste halve år har diskussionen om - og især tilsviningen af - Dansk Front været central på DNSBs debatforum på nettet. Dansk Front beskyldes for alt lige fra at være demokrater til at være jøde-venlige, ligesom det Dansk Front-tilknyttede pladeselskab Nordvind Records beskyldes for at tjene penge på den nationalistiske bevægelse og stikke dem i egen lomme.

Splittelsen i den svenske bevægelse
Bag de ideologiske motiver findes der mere trivielle personlige årsager til splittelsen. Den 18. november 2006 organiserade SMR, Nationalsocialistisk Front (NSF), Nordisches Hilfswerk og Nordiska Förbundet en fælles mindesmanifestation på Pålsjö Kyrkogård i Helsingborg, en ”heldengedenken” (helteminde) for at mindes de døde tyske soldater under Anden Verdenskrig. Gennem Stephan Günther fra Nordisches Hilfswerk var der også repræsentanter fra Dansk Front indbudt til at deltage i manifestationen og festen efter. Efterfølgende opstod en konflikt om hvem der skulle have indtægterne fra salget ved festen. På trods af at Nordiska Förbundet havde lagt penge i arrangementet tog SMR entrébetalingen og stak den i egen lomme. Nordiska Förbundet og NSFs lokale aktivister anklagede derfor SMR for tyveri fra fælleskassen.

Den 10 marts 2007 startade Nordiska Förbundet ett nyt lokalt initiativ: Helsingborgskampanjen. Kampagnen var tænkt til at samle alle nationale kræfter i et fælles propagandainitiativ i byen, en populariseret propagandakampagne der skulle forsøge at nå ud til bredere ungdomsgrupper og undgå de typiske nationalsocialistiske klichéer og slagord. Logo havde Helsingborgkampanjen fået fra de tyske Freie Kameradschaften; korslagt hammer og sværd. Kampagne blev straks opfattet som en konkurrent af SMR, der ikke havde nogle stærk forankring i Skåne.

Da SMRs ledelse fik øje på Helsingborgskampanjen indledte de en brevveksling med dem. SMR bad dem tage symbolet med hammeren og sværdet, som har været anvendt af Strassers organisation Sort Front, væk, og bad dem klargøre deres syn på ”strasserismen”. Videre krævede de at alle links til SMR fra kampagnens hjemmeside skulle fjernes, så organisationerne ikke blev slået i hartkorn. Helsingborgskampanjens leder, Kristoffer Dahlström, skrev i sit svar et forsvar af Strasser, Sort Front og valget af symbol – som de deler med dagens tyske nazi-bevægelse.

Den 17. marts afholdte Dansk Front en koncert i den skånske by Vallåkra, efter at have fået afbooket sine lokaler i Danmark. Under koncerten forsøgte SMRs berusede gruppechef i Helsingborg, Richard Andersson, at angribe en person fra Helsingborgskampanjen. Dansk Fronts security-gruppe greb dog ind, og bankede i stedet Andersson. Dagen efter publicerede SMR en lang ideologisk artikel, undertegnet af lederen Klas Lund, hvori fænomenet ”strasserisme”, som Lund mener ligger til grund for Helsingborgskampanjen, angribes: "En af vor kamps værste fjender er den indre fjende (i den såkaldt nationale bevægelse). Denne indre fjende har mange ansigter, og forklæder sig i forskellige ideologiske og politiske former. Vi har valgt at benævne hele dette spektrum af fjendtlige strømninger med et generisk samlende navn: Strasserisme.”

Kritiken i artiklen rettedes frem for alt mod de uafhængige nationalisters valg af organisationsform. Klas Lund skrev: ”En anden, meget vigtig, bestanddel i den generiske strasserisme er afvisningen af hvad vi kalder lederprincipet og afvisningen af begreb som ’organisation’ til fordel for ’uafhængige’ og ’netværk’.”

Lund hævder desuden, at de ledende uafhængige nationalister ikke skal betragtes som ægte nationale, eller overhovedet som etniske svenskere: "Jo mere degenereret samfund og jo flere demokratisk skadede mennesker desto mere virker det til at ’nationale’ tiltrækkes af strasserismen. [...] Strasserismen kan derfor antages at være en idestrømning som i bund og grund kommer fra, og tiltaler, den tendens af ’nationale’ som er racemæssigt suspekte”. SMR manede til årvågenhed mod den nye tendens indenfor bevægelsen med ordene ”husk at ikke alle ’nationale’ er nationale”.

De uafhængige nationalister svarede ikke åbent på kritikken, men i deres interne diskussioner haglede det med hånlige kommentarer om de ledende i SMR blandet med angreb på deres seksualitet, uvidende om at SMR læste hele deres interne diskussion og lod denne cirkulere indenfor SMR.

Forsøg på udrensning kom nogle ude senere. Richard Andersson og to andre personer fra SMR trængte sig ind hos Kristoffer Dahlström og truede ham med en pistol. De krævede at han skulle tage Helsingborgskampanjens hjemmeside ned, nedlægge kampagnen og beslaglagde iøvrigt det propagandamateriale de fandt hjemme hos ham.

Nordiska Förbundet og de uafhængige nationalister omkring Info-14s netværk gik direkte ud og fordømte SMRs aktion, mens NSF stillede sig neutrale i konflikten. Nordisches Hilfswerks Stephan Günther, der har været et vigtigt forbindelsesled mellem SMR og de uafhængige nationalister i Skandinavien og Tyskland, forsøgte at mægle og forsvare Helsingborgskampanjen med at de blot havde anvendt samme organisationsform og symboler som den tyske bevægelse.

SMR, der havde læst de uafhængige nationalisters internediskussioner, svarede på al kritik i en offentlig udtalelse, der bekendtgjorde at personerne bag Helsingborgskampanjen havde gjort sig skyldige i ”grov smudskastning som kampmetode” og at de derfor har fuld forståelse for hvordan deres gruppechef agerede. ”Hvis dele af den såkaldte nationale bevægelse ønsker at indlede en boykot mod, eller fordømme, SMR på grund af denne hændelse så velkommer vi det. Lad os i såfald vandre skilte veje”, svarede SMR på de uafhængiges kritik.

SMRs nye strategi
SMR har de seneste fem år gennemgået en forandring. Da de blev dannet i slutningen af 90’erne forsøgte de at undvige en nationalsocialistisk retorik, men anvendte sig i stedet af en mere åben og folkelig tone i sin propaganda – selvom tyngdepunktet altid har ligget på, at være en militant modstandsbevægelse mod det multikulturelle samfund.

En stor del af organisationens ledere og propagandaansvarlige (med baggrund i pladeselskabet Nordland) blev ekskluderet i 2001, og dannede i stedet Nordiska Förbundet. Til at starte med hentede SMR stor inspiration fra Corneliu Codreanus skrifter fra 1920’erne og den rumænske Jerngarde, fra hvem de har hentet sin organisationsmodel.

Men de senere år er SMR gået over til en ”klassisk” nationalsocialisme a la Nazitysklands NSDAP. De har nu årlige Hitler-middage og beskriver sig åbent som en nationalsocialistisk organisation. I sin propaganda fremhæver de sig som Organisationen med stort O, den eneste organisation der er i stand til at føre kampen mod folkeforræderne i Riksdagen, Sveriges parlament.

Stillet overfor boykottruslen og isoleringsforsøget fra den uafhæninge nationalistiske bevægelse og Nordiska Förbundet valgte SMR i sommeren 2007 at indlede en ny offensiv organisationsstrategi og blive et mere synligt indslag i gaderne. De begyndte for første gang at optræde uniformeret på nationalistiske samlinger med sorte lædersko, sorte bukser, hvide skjorter og grønne slips mens hvert medlem bærer på en grøn-hvid fane med Tyr-runen – SMRs logo – på. Udover denne visuelle omformning indledte hvad de kalder en ”nultolerancelinje” mod protester – at SMR altid skulle gå til angreb når de møder moddemonstranter.

Den 6. juni blev den linje gennemført første gang offentligt. Efter at have fået afslag på at afholde en egen manifestation, besluttede SMR sig for at deltage i de uafhængige nationalisters Folkets Marsch trods konflikterne. I protest mod at SMR blev tilladt at deltage forlod Helsingborgskampanjen marchen. Da marchen begyndte at gå brød SMR med alle arrangørernes ordensregler, og råbte egne slagord mod de moddemonstranter der stod langs marchruten. På et givent signal gik de til angreb og forsøgte at jage moddemonstranter i nærheden væk. Denne model, med at gøre kollektive angreb på et givent signal efter de mindste provokationer, blev anvendt i flere tilfælde henover sommeren, blandt andet ved SMRs torvemøde i Örebro den 11. august, Hess-marchen i Kolding weekenden efter og deres torvemøde ved Slussen i Stockholm den 1. september.

SMR afventede ikke bare antiracistiske protester, men opsøgte dem i stedet aktivt og lagde sine avissalgs-aktioner på pladser hvor de var garanteret modstand. Ofte har de desuden lagt deres provokative gadeaktioner samtidigt med de uafhængige nationalisters samlinger for at stjæle opmærksomheden fra disse og brande sig selv som det mest militante alternativ – dem som virkelig tager kampen på gaden. Da Info-14 og Nordiska Förbundet startede sin efterårskampagne ”Skolgårdsprojektet” med en koncert i Tystberga den 25. august, syd for Stockholm, lavede SMR samme aften et angreb mod en lokal antiracistisk koncert arrangeret af Ung Vänster i Farsta. 15 maskerede nazister angreb antiracisterne med flasker og teleskopknipler. Deres torvemøde på Slussen ugen efter fejrede de som en stor sejr, og lagde hurtigt propagandafilm ud af deres medlemmer der slås med antifascister og huggede en person med kniv.

Linjen med offensivt at angribe venstrefløjsaktivister og antiracister har vist sig effektivt når det kommer til at forbedre SMRs rygte indenfor den nationalistiske bevægelse. Kritikken inden den offensive voldskampagne var massiv, men efter de mange angreb blev kritikerne delte. Mange uafhængige nationalister gav sin støtte til den provokative linje, handlekraften og initiativrigdommen. Info-14s frie nationalister i Stockholm, Västerås, Göteborg og Nyköping forsøgte direkte at overtage taktikken i Göteborg og Stockholm, gennem at optrappe sit arbejde på gaderne og forsøge at øge voldsniveauet gennem angreb på formodede ”venstreorienterede” de tilfældigt mødte i byen.

SMR valgte bevidst at satse flere resourcer på Helsingborg for at udmanøvrere Helsingborgskampanjen, hvis egne aktiviteter er mindsket. Opbygningen af internationale kontakter i blandt andet Danmark var et skridt i forsøget på at isolerere Helsingborgskampanjen – ingen personer fra kampagnen deltog f.eks. i Kolding-marchen. Dansk Fronts samtidige nedlægning gjorde det absolut ikke lettere for Helsingborgskampanjen at få fodfæste.

Den kommende tid vil vise, om DNSB i samarbejde med SMR vil forsøge at vende tilbage til midthalvfemsernes gadeaktivistiske linje, eller om de efterhånden midaldrende aktivister i DNSB blot fortsætter sin linie hvor de slap – som en isoleret gruppe med godt tyve aktive medlemmer - når Jonni Hansen engang bliver løsladt.

Artiklen er skrevet i samarbejde med AFA Doku.