Den danske højrefløj taler svensk

13. december 2007 | Baggrund

I denne anden og sidste artikel om året der snart er gået vil vi sætte fokus på reorganiseringen af den patriotiske samt den erklærede nazistiske del af højrefløjen efter nedlæggelsen af Dansk Front.

Ved udgangen af 2007 er den yderste højrefløj i Danmark mere splittet end den har været i mange år. Nedlæggelsen af det visionære, landsdækkende netværk Dansk Front i sommer har ført til, at både nye og gamle grupper er begyndt at rører på sig. Skitserne til to egentlige afløsere for Dansk Fronts ungdoms-patriotiske projekt er smidt på bordet, mens Anders Gravers’ forsøg på at samle perifere små-grupper i det anti-islamiske netværk Anti-Jihad Danmark er rystet af intern splittelse.

I denne anden og sidste artikel om året der snart er gået vil vi sætte fokus på reorganiseringen af den patriotiske samt den erklærede nazistiske del af højrefløjen efter nedlæggelsen af Dansk Front.

De pæne drenge forlader synkende skude
Dansk Front blev officielt nedlagt 19. juli. Netværket var langsomt blevet opløst af intern splittelse hvilket tog politisk udspring i to modsat rettede tendenser indenfor netværket. Man kunne kalde det en blød og åben linie, overfor en hård og lukket linie.

Førstnævnte arbejdede på at samle Danmarks national-konservative patrioter i et bredt folkeligt projekt, havde parlamentariske drømme, søgte anerkendelse af og ville i dialog med det omgivende samfund, og tålte kun af taktiske årsager de mere kompromisløse og militante nynazister i netværket.

Denne fløj havde i starten af 2007 konkrete planer om, at opbygge en ungdomsafdeling af fronten, som modsat det uformelle, subkulturelle modernetværk skulle være en traditionel forening, med vedtægter, medlemslister og offentlig støtte.

Inden det kom så langt brød de pæne drenge – den jura-studerende Niels-Ole Frederik Galmar og det tidligere styrelsesmedlem af Den Danske Forening, Henrik Nøhr Sørensen – derimod ud af netværket og dannede deres egen forening - Unge Demokrater. De to unge demokrater personificerede den bløde linie, og med dem ude af Dansk Front, blev planerne om en egentlig officiel ungdomsafdeling af fronten skrinlagt. Splittelse var dermed nået ind i den jyske ledelse allerede i foråret, men skulle snart sprede sig til sjælland.

En taktisk manøvre
Selvom Dansk Fronts ledelse i Århus kom igennem bruddet med de pæne drenge uden at forbløde, så var deres hovedpine først lige ved at tage fat. I den jyske hovedstad har der igennem længere tid været utilfredshed med netværkets afdeling i Nordsjælland. Afdelingen repræsenterede den hårde linie i netværket. Flere af medlemmerne havde en baggrund i det militante nazi-gruppe Blood and Honour, og havde ingen skrumpler med offentligt at stå ved deres hang til rå vold og rendyrket nazisme. De havde ingen illusioner om folkelig accept, men satte en dyd i at chokere og provokere.

Afdelingen subkulturelle dyrkelse af nazismen var en hæmsko for Århus-ledelsen, og de saboterede et hvert håb om, at udnytte det potentiale, som en patriotisk ungdomsbevægelse havde i et land hvor Dansk Folkeparti er landets tredje største parti.

En række konkrete episoder spiller også en rolle for, at forholdet forværres. En af de støre fadæser var den mislykkedes koncert med nazi-bandet Brutal Attack i marts, som endte med, at de nordsjællandske arrangører sad varetægtsfængslet for våbenbesiddelse mens koncerten skulle være afholdt. Resultatet blev at bandet blev afvist i lufthavnen, og koncerten måtte afholdes i Sverige, uden hovednavnet på scenen.

En eksklusion af Nordsjællandsgruppen ville dog være umulig. Centrale personer i gruppen havde været i nazi-miljøet siden starten af 1990’erne, havde vigtige internationale kontakter, og nød stor respekt i dele af miljøet på grund af deres baggrund i Blood & Honour.

En gammel høg støves af
Århus-kernegruppen valgte i stedet at lukke Dansk Front, og arbejde videre med et nyt projekt kaldet ”Vederfølner”, som man allerede inden nedlæggelsen havde på tegnebrættet. Med den taktiske manøvre kunne man skille sig af med problembørnene på djævle-øen, uden at tage offentligt afstand fra dem.

Det nye projekt er opkaldt efter en høg i den nordiske mytologi, der sidder mellem øjnene på en ørn i toppen af træet Yggdrasil og skuer ud over verden. Af samme årsag er gruppens slogan ”Vederfølner - holder øje med Danmark”. Ordet Vederfølner betyder ”den der er blegnet af vind og vejr”. Om initiativtagerne har haft den nye eller den gamle generation af højreekstremister i tankerne da de navngav gruppen vides ikke, men den er i hvert fald tænkt som et forsøg på at samle det nye, unge kuld omkring hooligangruppen White Pride politisk.

Om de voldsberedte racister fra stadion kan identificere sig med en flere hundrede år gammel bleg høg vil den nærmeste fremtid vise. Projektet er nemlig ved at være klar til snarlig offentliggørelse, med blandt andet egen hjemmeside. Allerede nu står det klart, at det bliver et pædagogisk eksperiment af dimensioner, at forsøge, at samle de modebevidste slagsbrødre omkring andet end kokain, fodbold og fester.

Voldsbølge i Århus
Siden Dansk Fronts nedlæggelse har gruppen af unge højreekstremister nemlig mest gjort sig bemærket med et utal af overfald, hærværk og trusler. Under ledelse af Thomas Vestergaard, også kaldet ”Randers”, og Simon Hvas Jacobsen har de unge hooligans blandt andet gennemført en lang række overfald og angreb på venstreorienterede. Det er sket både i forbindelse med politiske møder, antiracistiske demonstrationer og i form af tilfældige overfald i byens natteliv.

Den 1. september angreb omkring 20-25 nazister Cafe Oscar i Århus med vejskilte og flasker. Weekenden efter blev en lille gruppe bz’ere overfaldet af 10-15 fra samme persongruppe. Den 6. oktober trues et par musikere da de går forbi et værtshus hvor en stor gruppe højreekstremister sidder. Samme dag forsøger gruppen at starte slagsmål med deltagerne i en antiracistisk demonstration. Den 17. november overfaldes en gruppe unge antiracister af en gruppe højreekstremister i Jægergårdsgade. Overfaldsmændene kom ud fra værtshuset Høkeren, der jævnligt frekventeres af byens nazister. Weekenden efter overfaldet ved Høkeren angriber cirka 20 højreekstremister fra kredsen omkring White Pride en bz-demonstration på Rådhuspladsen, men kommer dog ikke i nærkontakt med bz’erne, da politiet går imellem. Senere på aftenen gennemfører højreekstremisterne flere overfald på enkelte demonstrationsdeltagere rundt om i Århus.

En af årsagerne til voldsbølgen skal findes i, at de unge hooligans siden Dansk Fronts lukning ikke har haft et omdømme at beskytte. På trods af frontens uofficielle hang til vold så var de evindelige presse-historier om ”nazi-vold” et tilbagevendende imageproblem som pustede til indre konflikter, og resulterede i politisk handlingslammelse. Da Dansk Fronts blev lukket forsvandt dette forbehold.

Svensker i dansk forklædning
En anden tendens er at de tidligere ledende aktivister i Dansk Front har lagt krafter i at styrke det nordiske samarbejde. På det største nationalistiske internet-community i Sverige nordisk.nu, er oprettet en dansk underside, hvor en række Dansk Front-topfolk er administratorer. Her mødes et bredt udsnit af den yderste danske højrefløj, for at debattere og netværke med ligesindede fra resten af norden, langt fra den danske offentlighed.

Samarbejdet har fået et konkret udtryk i form af netværket Aktivism Øresund, som dækker Lund, Malmø samt København. Netværket er en sydskånsk pendant til den militante gruppe Helsingborgkampanjen, hvis ledere og ideologer skal findes i Nordiske Förbundet.

Endnu er den danske gren af Aktivism Øresund begrænset til svenskeren Christian Kjellsson, som bor Høje Gladsaxe, hvor han har gjort sig bemærket ved at male graffit. Han var tidligere en central person i den skånske nazi-bevægelse, og har en baggrund i Nordiske Förbundet. Han var aktiv i Helsingborgkampanjen inden han flyttede til Danmark, hvor han har haft c/o adresse hos den tidligere Dansk Front-leder Lars Hartvig, hvilket giver et fingerpeg om hans fremtidige samarbejdspartnere. I den lille kreds af tidligere Dansk Front-folk i Københavns forstæder har også navnet ”Danmarks Nationale Front” været på tale, og da en skole natten mellem 12. og 13. december blev udsat for højreradikal graffiti var det netop også forkortelsen ”DNF” der fulgte Nordisk.nu’s logo.

Blood & Honour Danmark genopstået
Heller ikke den gruppe som udgjorde Dansk Fronts nordsjællandske afdeling har ligget på den lade side, siden frontens nedlæggelse. Efter de facto-eksklusionen i sommers har en række gamle Blood & Honour-medlemmer og to-tre aktivister fra det tidligere Dansk Front København, gendannet Blood & Honour Danmark.

Allerede den 18. august deltog Lars Bergeest og Kell Stigsnæs Hansen fra den nye gruppe i den årlige nazistiske Hess-march, som i år fandt sted i byen Kolding. Det var ikke deres første Hess-march. Ved Blood & Honours Hess-march i samme by to år tidligere, bar Kell Stigsnæs Hansen nemlig Dannebrog, mens Lars Bergeest bar det forreste banner.

Lars Bergeest (siddende, nummer to fra højre på øverste række) på Århus Stadion i selskab med White Pride. Bemærk at kun personerne på den bagerste række tilhører White Pride.

Derudover er gruppen flere gange dukket op ved AGF’s fodboldkampe på Sjælland. Under en af kampene rygtedes det på tribunen, at der blandt AGFs fans stod en gruppe nazister fra det tidligere Dansk Front, hvilket spontant fik folk på tribunen til at synge ”Ingen nazister på vores stadions”. Den lille Blood & Honour-gruppe forlod området straks efter kampen.

Ved den svenske Salem-march den 8. december gik Thomas Peter Runge (tidl. Thomas Peter Jensen) og Lars Bergeest forrest i marchen. De havde begge iført sig Blood & Honour Danmarks traditionelle uniformsjakke – en sort bomberjakke med gruppens logo på venstre bryst.

For nuværende er der intet der tyder på, at gruppen vil vende tilbage til 1990’ernes terror-strategi med brevbomber, trusler og overfald. Gruppens medlemmer er blevet ældre, har fået børn, er offentligt kendte og deres aktiviteter vil formentligt være begrænset til symbolsk fremmøde ved demonstrationer samt i kulturelle og sociale sammenhænge. Det er dog oplagt, at de vil udnytte deres tætte kontakter til det dansk-svenske pladeselskab Nordvind rec., som ligeledes er startet af tidligere medlemmer af Blood and Honour Denmark, til at forsøge at afsætte nazi-propaganda og arrangere koncerter.

Jonni kigger også mod Sverige
En af de få grupper på den yderste højrefløj der ikke har været udsat for splittelse det forløbne år, er Jonni Hansens DNSB i Greve. Selvom nazi-partiet ikke har oplevet nogen særlig medlemsstigning, så har de været mere i fokus i 2007 end tidligere. Det skyldes hovedsageligt partiets Hess-march i Kolding, herunder Jonni Hansen efterfølgende varetægtsfængsling grundet vold mod politiet, samt fanebæreren Niels Kristensens brutale overfald på en sagesløs lokal kvinde, som fulgte marchen på afstand.

Marchen blev det første offentlige udtryk for, at DNSB’s har indledt et samarbejde med den militante svenske gruppe Svenska Motståndsrörelsen, hvis uniformerede medlemmer udgjorde flertallet af deltagerne i marchen. Derudover har Jonni Hansen og hans drenge også set en del til den ligeledes Hitler-tro svenske gruppe Nationalsocialistisk Front. Trekløveret sendte i år et stærkt og utvetydigt signal til resten af den højreekstreme bevægelse i norden ved at boykotte Salem-marchen. Samme dag som den vigtige march i Sverige mødtes de tre grupper til Vintersolhvervsfest i Greve, hvor de utvivlsomt har brugt aftenen til at lufte deres kritik af den del af bevægelsen som kaldes de ”uafhængige nationalister”. Betegnelsen dækker over Dansk Front i Danmark og Nordiske Förbundet, Helsingborgkampanjen og Info14 i Sverige. Salem-marchen er arrangeret af Info14’s organisation Salemfonden, og danskernes boykot af marchen er derfor tegn på at Jonni Hansen har valgt side i den oprindeligt svenske konflikt.

Tilbage i september sendte DNSB en delegation til en intern fest i Skåne arrangeret af Svensk Modstandsrörelse. Her deltog DNSBs mand i Fredericia, Morten Schjetne, som også stod for, at mobilisere til Hess-marchen i Kolding. For svenskerne er den danske støtte tiltrængt, eftersom den svenske modstandsbevægelse står meget alene på grund af konflikten med de uafhængige nationalister. Dertil kommer, at gruppen for nylig har måttet sige farvel til deres aktivist Niklas Frost, som er blevet idømt seks års ubetinget fængsel for drabsforsøg i forbindelse med gruppens voldkampagne i Stockholm og Göteborg.

Tre hovedstrømninger dominerer
Ved indgangen til 2008 er det, som ovenstående gennemgang viser, muligt at iagttage flere nye tendenser i det høreekstreme miljø. Tre hovedstrømninger dominerer dog – de uafhængige nationalister/hooligans, de traditionelle Hitler-tro nazister samt de anti-muslimske små-grupper.

Hvis vi bliver i terminologien, så kan man sige, at året 2007 blev året hvor de uafhængige nationalister i Danmark omkring Dansk Front og Blood and Honour Denmark er internt splittede, og i et forsøg på at finde fodfæste, hver for sig har knytter sig nærmere til deres svenske kammerater. Dansk Fronts kernegruppe har sagt farvel til duksedrengene og forspildte dermed den mulighed, som netværket havde for at samle ungdommen på en splittet højrefløj. Nu prøver de så på egen hånd, at opbygge en ny gruppe for Århus’ hooligans med venner. Samtidig har flere tidligere nøglepersoner knyttet endnu tættere bånd til en række konkrete svenske initiativer, indtil videre hovedsageligt i cyberspace.

Jonni Hansens DNSB, der repræsentere den traditionelle Hitler-tro del af bevægelsen, har ligeledes vendt blikket mod den svenske scene, i håbet om at kunne kompensere for den manglende opbakning i Danmark. Hans samarbejdspartnere er ligesom ham selv dybt isolerede, men deres militans er langt mere eksplicit, hvilket kunne tænkes at inspirere danskerne. Den voldsomme opførsel i Kolding under Hess-marchen kunne godt give en mistanke om, at Jonni Hansen allerede har lyttet til sine svenske kammerater.

Parallelt og stort set uafhængigt af de to andre tendenser, finder vi miljøet omkring Anders Gravers’ Anti-Jihad Danmark og Stop Islamiseringen af Danmark/Europa, og hans forsøg på at samle små-grupper i ind- og udland. Modsat de andre i bevægelsen er Anders Gravers’ direkte pro-jødisk og sidestiller nazisme med hovedfjenden islam. Ligesom de andre strømninger har han, som beskrevet tidligere her på Redox.dk, ikke den store succes her i landet. Han nøjes dog ikke med at kigge over sundet, han har via internettet knyttet kontakter både inden og udenfor Europa.

Overvejende er den danske højrefløj dog begyndt at tale svensk, og gået i lære for at afkode broderfolkets store succes med at opbygge nationalistiske og nynazistiske bevægelser i det nye årtusinde.