Freelance-journalist i nazi-land

14. marts 2008 | Aktuelt

Den tidligere redaktør af ungdomsmagasinets Chilis netredaktion, Lucif Clara Mathiassen Dalin, opfordrer på sin blog folk til at deltage i skandinaviens største nazi-festival.

Den tidligere redaktør af ungdomsmagasinets Chili’s hjemmeside, Lucif Clara Mathiassen Dalin, opfordrer på sin blog folk til at deltage i skandinaviens største nazi-festival.

"Jeg siger jer piger, tag med næste gang!"

Citat: Lucif Clara Mathiassen Dalin i blogindlægget "Lucif i Nazi-land" efter deltagelse i nazi-arrangementet Nordiska Festivalen.

Efter en tur til den største sociale og kulturelle sammenkomst for den nynazistiske bevægelse i Skandinavien, Nordiska Festivalen i Sverige, kvitterede freelance-journalisten Lucif Clara Mathiassen Dalin med et meget ærligt blog-indlæg om sin oplevelse. Hun opfordrer direkte andre piger til at besøge det årlige nazi-arrangement, og beskriver i blog-indlæget, som hun kalder "Lucif i nazi-land", festivalen som et "slaraffenland for enhver ungmø". Med sig hjem fra festivalen fik hun sig en, citat, "helt fantastisk bog om SS med billeder".

Lucif Clara Mathiassen Dalin linker i samme indlæg desuden til en video med en af sine "yndlingssange" af nazi-sangerinden Saga, der spillede på festivalen. Videoen indledes med ordene: "Lad dig ikke narre til at tro, at Hitler var et monster", og er, som resten af sangerindens udgivelser, en hyldest til nazismen. Saga er blevet beskrevet som "Sveriges højrefløjs svar på Madonna", og har opnået stor respekt i den internationale nazi-bevægelse for netop at kunne begejstre folk udenfor den organiserede del af det ekstreme højre.

Lucif Clara Mathiassen Dalin er da heller ikke selv organiseret nazist. Hun er dog heller ikke ukendt i det højreekstreme miljø i Danmark. Aktuelt er hun således kærester med nazisten J.E.S., der er et kendt ansigt i DNSB’s hus i Greve. Derudover tæller hendes omgangskreds L.M.J., der er aktiv i Danmarks Nationale Front - en forholdsvis ny gruppe, der forsøger at samle folk fra miljøet omkring det tidligere Dansk Front-netværk i hovedstaden.

Den unge freelance-journalist var indtil sommeren 2007 redaktør på ungdomsmagasinet Chilis netredaktion. Hun har siden da blandt andet forsøgt at få afsat artikler i damebladet Bazar, Tidens Kvinder samt Weekendavisen.