Det Nye Højre og den stuerene racisme

2. juli 2008 | Baggrund

I vores nabolande er “etno-pluralisme", “meta-politik" og “identitær" blevet dele af den ekstreme højrefløjs nye paroler. Tendensen er blevet kaldt Det Nye Højre og har også vundet indpas i Danmark.

I vores nabolande er “etno-pluralisme", “meta-politik" og “identitær" blevet dele af den ekstreme højrefløjs nye paroler. Tendensen er blevet kaldt Det Nye Højre og har også vundet indpas i Danmark.

Tendensen udspringer af en række national-konservative, national-bolsjevistiske og revolutionære konservative filosoffer og intellektuelle som levede i den tyske Weimar-republik omkring 1. verdenskrig. De afviste både liberalisme og marxisme, og agiterede i stedet for “meta-politik" (dvs. værdi-baseret politik) og et mytologisk “folkefælleskab", inspireret af Hegels tanker om at folket har en ånd, som kom til udtryk i kulturen.

I slutningen af 1960’erne blev disse begrebet taget op af den franske journalist og filosof Alain de Benoist, som satte ideerne ind i en aktuel kontekst. Han grundlagde tænketanken GREECE, og blev toneangivende for bevægelsen både i Frankrig og resten af Europa.

Det er i disse år at tendensen bliver døbt “Det Nye Højre". Navnet kom sig af at Alain de Benoists ideer blev opfattet som et modtræk til det anti-autoritære 68-oprør - Det Nye Venstre. Ligesom opgøret på venstrefløjen blev et opgør med Sovjet og stalinismen, så blev Det Nye Højre et opgør med den dogmatiske nazisme og den klassiske biologiske racisme.

Samtidig blev hans værdi-baserede og anti-vestlige ideer opfattet som et nybrud på højrefløjen – et opgør med den parti-orienterede og parlamentariske strategi. Han argumenterede for en langsigtet og tålmodig udbredelse af ideer og værdisæt snarere end at erobre den poltisk magt hurtigst muligt. Derfor blev udgangspunktet også en tænketank og ikke et politisk parti.

Venstreorienteret inspiration
Nytænkingen bestod også i en meget udogmatisk tilgang til ideologier. I et interview fra 2005 med det danske national-konservative magasin “Nomos", siger han således, at "utvivlsomt består det nye højres originalitet i at plukke godbidder, hvor de findes. Etiketterne er ikke så vigtige. Om højre eller ventre har leveret en ide er mindre interessant". Hvis han selv kunne bestemme ville han gerne helt ophæve højre-venstre skalaen, til fordel for en værdi-baseret politik, som bliver sammenstykket efter behov.

I det samme interview fortæller han også, at han er inspireret af anarkisten Pierre-Joseph Proudhon og hans ideer om “gensidig hjælp" og føderalisme. Andre fra Det Nye Højre har desuden indflettet den autonome marxist Antonio Gramscis’ tanker om at en kulturel og mental revolution er en forudsætning for en økonomisk og social revolution i deres teoretiske grundlag.

Et andet dogme på højrefløjen som den franske grundlægger af Det Nye Højre bryder med er troen på kapitalismen, som det foretrukne økonomiske system. Kritikken går på at markedskræfterne opløser “folkefælleskabet" og dets oprindelige, autentiske kultur. Derudover afviste Alain de Benoist kristendommen, som ellers er central i selvforståelsen blandt andre national-konservative.

Den tyske gren
I 1972 udgav tyskeren Henning Eichberg hæftet “Aktion Neue Recht", som var stærkt inspireret af den franske tendens og markerede en opblomstring af bevægelsen i Tyskland. Han udviklede ideen om “etno-pluralisme", hvilket vil sige ideen om at alle etniske grupper har ret til deres eget territorium, som til gengæld bør være etnisk rent. Man kunne kalde det en intellektuel udgave af parolen “Danmark for danskere".

Otte år senere blev tænketanken Thule Seminar stiftet i Tyskland af franskmanden Pierre Krebs, med det erklærede formål, at sprede “meta-politiske" celler i hele Europa. Der eksistere i dag flere af disse celler blandt andet i Italien, Spanien og Rusland, som alle har det formål at udbrede ideen om “etno-pluralisme" udfra parolen “En heterogen verden af homogene nationer".

I Tyskland har mange højreekstremister taget disse ideer til sig og særligt partiet NPD har gjort sig til eksponent for denne stuerene form for racisme. Partiet kombinerer en anti-vestlig og revolutionær anti-kapitalistisk profil, med referencer til “folket" og “kulturen". Det skyldes blandt andet at det er mere legitimt at bruge disse termer frem for at snakke om race og biologi i et land som stadig kan huske nazismen og hvad den førte med sig.

Partiet har foretaget denne adoption af det “etno-pluralistiske"-projekt samtidig med at de har styrket samarbejdet med de militante ny-nazister i de såkaldte kammeratskabs-grupper. Således giver projektet også ny-nazismen en platform efter at flere nazistiske organisationer og deres symboler er blevet forbudt ved lov.

Disse kammeratsskabs-grupper har drevet Alain de Benoists udogmatiske tilgang til politik så langt at de nu systematisk kopierer venstrefløjens udtryk i form af tøj, slagord og logoer, blot tilført et nationalistisk tvist.

Sverige og det nordiske folk
I Sverige har Det Nye Højre også fået stor indflydelse på særligt den yngre del af den højreekstreme bevægelse i det nye årtusinde. Her er det Nordiska Förbundet, som driver internet -community’et Nordisk.nu, der har slået sig op på en “meta-politisk"-linie og argumenterer for en “identitær"-strategi. For dem er grundpillen i kampen “det nordiske folk", som de håber en dag at kunne samle i en “nordisk føderation, som kun skal bestå etnisk rene borgere fra de skandinaviske lande.

Organisationens manifest for en “identitær"-politik, en politik som ligeledes er udviklet i Frankrig og er en del af samme tendens, giver en unik indsigt i hvordan man forsøger at relancere det højreekstreme projekt. Nordiska Förbundet går så langt som til at sætte kapitalismen ind som fjende nummer et fremfor islam, og skriver direkte at “nationalstatens tid er for længst forbi". I stedet bør man kæmpe for en føderation af nordiske lande. Den største trussel mod det nordisk folk kan man læse er USA’s kulturimperialisme, mens udryddelsen af den autentiske og rene nordiske kultur sker “ikke bare på grund af indvandring, men på grund af vor egen manglende evne til at varetage og udvikle vor egen folkekultur". I forsøget på at varetage og udvikle denne “folkekultur", dyrker højreekstremisterne et nostalgisk og selektivt billede af vikingetiden, naturen og folkemusik generelt. Det sker blandt andet på orgnisationens årlige festival, Nordiska Festivalen, hvor flere danskere også har deltaget.

Forbilledet for Nordiska Förbundets strategi er blandt andet religiøse sekter. Organisationen skriver om sin strategi: “Små enheder i begyndelsen væves sammen til en organisk, fungerende helhed uden fra den første dag direkte at konfrontere den multikulturelle stat aggressivt. At bygge et positivt forbillede og et alternativ til det multietniske, materialistiske samfund, er den rette vej".

Ligesom i Tyskland findes der i Sverige kammeratskabs-grupper som kopierer venstrefløjens visuelle udtryk og dyrker en identitet som “autonome" og “aktivister" med street-attitude, graffiti og add-busting. På en hjemmeside som samler disse grupper er parolen: “Aktivisme, kammeratskab, identitet".

Dansk Forums “åndsrevolution"
Endnu har vi herhjemme ikke højreekstreme grupper som på samme måde kalder sig identitære eller agiterer systematisk for etno-pluralisme. Men der er tendenser som tyder på at trenden kan være på vej til Danmark.

Gruppen Dansk Forum forsøgte i slutningen af 1990’erne med studiegrupper og bladudgivelser, at skabe et intellektuelt holdepunkt på den yderste danske højrefløj. I artiklen “Nye tider – nye tanker" skrev den daværende formand for Dansk Forum, Martin Kasler, i Den Danske Forenings blad “Danskeren" i 2000, at den fornyede interesse efter murens fald for Det Nye Højres teoretikere, kunne kaldes en “stille, intellektuel revolution". Han forudså samme sted, at "vort lille land står overfor en åndsrevolution, hvor den højrenationale forståelses- og fortolkningsramme stilfærdigt genindtager sin nødvendige plads i samfundsdebatten".

Martin Kasler blev dog smidt ud af Dansk Folkeparti på grund af sine holdninger og engagement i Dansk Forum, hvor han forgæves forsøgte at slå en bro mellem sin egen intellektuelle studiegruppe og mere militante racister. Efter at gruppen lukkede forsatte han som lendende aktivist i Dansk Front, men heller ikke her lykkedes det at materialisere den “åndsrevolution" han håbede på, da dette netværk som bekendt blev nedlagt sidste år.

Danske initiativer
Omkring årtusindskifet blev også “inspirationsnetværket" Nomos etableret i Danmark. Navnet er hentet fra en af Det Nye Højre filosofer, nazisten Carl Schmitts teorier, og grundlaget for netværket er blandt andet en tro på “folkelige homogenitet". I redaktionen for bladet af samme navn sidder Kim Møller, der også driver hjemmesiden Uriasposten samt formanden for Dansk Samling, Adam Wagner. Sidstnævnte blev ekskluderet af Dansk Folkeparti i 1999 sammen med Martin Kasler.

Et andet initiativ kommer fra en ung århusianer, J.C., som er administrator på det danske forum på Nordisk.nu. Han har startet forlaget Nordisk Frihed hvorfra han sælger materiale fra Nordiska Förbundets lager med det formål at bidrage til “kampen for en nordisk kultur og identitet". På forlagets hjemmeside kan man læse projektets parole: “Tradition – kultur – identitet".

Derudover er J.C begyndt at oversætte det svenske Metapedia, som er en højreekstremistisk pendant til internet-leksikonet Wikipidia, drevet af Nordiska Förbundet. J.C. er tidligere formand for det nu nedlagte netværk Hedensk Front, som var nationalistiske asetroende som ligeledes forsøgte at politisere den nordiske mytologi.

Han er desuden med i foreningen Vederfølner. Foreningen deler ikke den svenske, franske og tyske bevægelses opgør med højrefløjens klassiske dogmer om kampen for nationen, imod islam og berører slet ikke kapitalismen i sine vedtægter. Men de fejrede alligevel ifølge deres hjemmeside Danmarks befrielse med et “stort anlagt vikingearrangement" og har hentet deres navn fra den nordiske mytologi.

Derudover arbejder man ligesom de nævnte bevægelser i udlandet langsigtet og udenomsparlamentarisk for at ændre folks værdier, samt vedligeholde og styrke en identitet som “nationalsindet dansker". Foreningens hjemmeside-adresse er også akurat den samme, som den de svenske identitære kammeratskabs-grupper bruger, bare på dansk, ligesom layoutet på foreningens hjemmeside giver klare associationer til de svenske grupper.