Dansk Front - set i lyset af PET’s årsrapport

2. oktober 2006 | Baggrund

Dansk Front afviser offentligt at virke ved politisk vold. Men en række aktuelle sager, hvor organisationens medlemmer er involveret i brutale voldssager afslører racisternes skjulte dagsorden. PET nævner konkret Dansk Front i deres nyeste årsrapport og i den anledning gennemgår Redox her fire sager som unægtelig har skærpet efterretningstjenestens interesse.

Dansk Front aktivister ved netværkets demonstration i februar 2006 i Hillerød.

Dansk Front afviser offentligt at virke ved politisk vold. Men en række aktuelle sager, hvor organisationens medlemmer er involveret i brutale voldssager afslører racisternes skjulte dagsorden. PET nævner konkret Dansk Front i deres nyeste årsrapport og i den anledning gennemgår Redox her fire sager som unægtelig har skærpet efterretningstjenestens interesse.

Politiets Efterretningstjeneste skriver i deres seneste årsrapport at danske højreekstremister systematisk spreder racistisk propaganda og at ”de samme personkredse, står bag regelmæssig intimidering og chikane af personer med anden etnisk oprindelse. Det gælder også i forhold til personer, der arbejder for og ytre sig positivt om integration og kulturel og religiøs forståelse og tolerance.” Dansk Front er et godt eksempel herpå.

I det følgende vil vi gennemgå en række aktuelle sager som tydeliggør den strategi som Dansk Front fører imod politiske modstandere og ikke mindst etniske minoriteter. Sagerne er alle endt i retssystemet og flere har medført fængselsdomme for de sigtede. Andre igen har ikke været mulige helt at få opklaret, blandt andet på grund af manglende samarbejdsvilje fra Dansk Front-aktivisternes side. Ud fra sagerne er det dog stadig muligt at få et indblik i den kampagne som organiserede racister i Danmark fører, for at fremprovokere et sammenstød mellem etniske minoriteter og resten af den danske befolkning.

Det som adskiller disse sager, som på overfladen kan ligne alle andre voldssager, er at de af Dansk Front betragtes som legitime selvforsvarsaktioner. Selvom organisationens ledelse i flere tilfælde finder det opportunt at tage afstand fra eller direkte tie dem ihjel, så er der ingen tvivl om at overgrebene indgår i en erklæret ”patriotisk” politik. Forskellen mellem de enkelte medlemmer som forgriber sig på sagesløse borgere og så organisationens anonyme, politiske ledelse er blot at sidstnævnte tænker mere langsigtet.

Tilfældige borgere overfaldes
”Vi skulle ud og smadre nogle røde”. Sådan forklarede et Dansk Front-medlem i byretten i Fredericia d. 20. september i år et umotiveret, voldeligt overfald udført af 10-15 højreekstremister på blandt andre en somalisk mand. Dansk Front-medlemmerne kastede sig midt i juli over manden og tre andre ansatte i en ungdomsklub i Fredericia, da de ikke kunne finde nogle ”røde” i huset. De fire klubmedarbejdere blev tildelt adskillige spark og slag, inden politiet ankom til stedet og anholdte de bevæbnede Dansk Front-medlemmer. Blandt de anholdte var flere ledende medlemmer af organisationens lokalafdelinger på Fyn og Fredericia. Overfaldet skete efter et møde i Dansk Front Fredericia, hvor der efterfølgende var fest med gæster fra afdelingen på Fyn.

Episoden er typisk for den politisk motiverede vold, som Dansk Front har gjort til sit varemærke. Højreekstremisternes mål er ofte venstrefløjen, men ofrene bliver tilfældige borgere, i særdeleshed med anden etnisk baggrund end dansk. Det fremgår af en række voldssager som Dansk Front har været involveret i det sidste år.

Mest omtalt er Holte-sagen, hvor den meget aktive M.B. fra organisationens københavnske afdeling blev idømt tre måneders ubetinget fængsel for, iklædt en Dansk Front-t-shirt, at have sparket en familiefar ned på åben gade. Også i denne sag var optrinet fuldstændig umotiveret, da den ligeledes bevæbnede højreekstremist i selskab med tre andre medlemmer af organisationen, overfalder den afghanske mand for øjnene af hans familie på en parkeringsplads. Episoden fandt sted den femte august. Blandt de andre aktivister til stede, var den flere gange voldsdømte Carsten Braaby, tidligere aktiv i Blood & Honour og Dansk Front Fyn.

Dansk Front-folk begik Mejlgade-overfald
Mindre kendt er en sag fra Århus, hvor en gruppe unge mænd, ligeledes med tætte kontakter til Dansk Front overfaldt en etiopisk student. Gruppen, som tilfældigt fik øje på etiopieren en lørdag aften, sparkede og slog den unge mand mens de overfusede ham med racistiske slagord. I den efterfølgende retssag blev flere af de sigtede dømt for racistisk vold. De dømte er kendte ansigter i byens højreekstremistiske miljø. To af de sigtede stod på Århus Mod Moskeens stillerliste i forbindelse med kommunalvalget i november 2005. Den ene af disse to deltog desuden i den nazistiske Salemmarch i Sverige i december sidste år, hvortil han fulgtes med en række centrale Dansk Front-folk, bland andre Lars Rask Eriksson fra Århus.

Disse sager er kendetegnet ved at Dansk Front officielt tager afstand fra dem. Officielt virker Dansk Front som bekendt ikke ved vold. Der er dog en undtagelse. Det drejer sig om den meget debatterede Mejlgade-sag, hvor en del folk fra Dansk Front er med da blandt andre en byrådskandidat for Enhedslisten bliver slået og sparket ned på den venstreorienterede Cafe Oskar i Århus Centrum. Overfaldet sker i forbindelse med et internt møde i Antiracistisk Netværk og bliver startskuddet på den mediekrig, som PET også omtaler i deres årsrapport.

Grunden til at Dansk Front brugte så meget energi på offentligt at forsvare denne aktion er, at den ikke bare var sanktioneret af ledelsen. Flere centrale medlemmer deltog selv aktivt i aktionen. De havde sendt en muldvarp ind til det antiracistiske møde og havde mobiliseret hen ved 15 aktivister som sad på en nærliggende cafe, klar til at tage en konfrontation. De havde endda medbragt et videokamera til at optage hele optrinet med. Politiet har efterfølgende ransaget seks yngre medlemmer af Dansk Fronts hjem, blandt andet for at finde netop dette videokamera, som formodes at indeholde optagelser af overfaldet. Flere af voldsmændene i denne sag stod ligeledes på Århus Mod Moskeens stillerliste.

Julius Børgesens egentlig forbrydelse
Dansk Front har forholdt sig fuldstændig tavse i forbindelse med sagen fra Fredericia og den såkaldte etiopiersag. Sagen fra Holte ligges der officielt afstand til, mens støtten internt ikke fejler noget. At organisationen tager afstand fra sine egne aktivister afspejler blandt andet at ledelse krampagtigt forsøger at fastholde en gran af legitimitet i offentligheden ved officielt at tage afstand fra vold. Dertil kommer at deres største argument imod landets muslimer og venstrefløjen netop er at de er voldelige.

En anden grund er at aktionerne, på nær den i Mejlgade, ikke var planlagt og godkendt af ledelsen. Ledelsen ønsker stram kontrol med udviklingen af organisationen. Man ønsker at undgå at vise svaghed udadtil og skabe splittelse internt.

Af samme grund ligger ledelsen officielt afstand til deres daværende talsmand og leder for den nordsjællandske afdeling, Julius Børgesen. Han sidder aktuelt varetægtsfængslet for at poste en opfordring til mord-brand på indenrigsministeren på et venstreorienteret debatforum, men den egentlige forbrydelse Julius Børgesen har begået, udover at blive opdaget, er at gå imod ledelsen.

Magtfulde dele af Dansk Fronts ledelse arbejder hårdt for at organisationen skal fremstå troværdig og folkelig. De ønsker at slå bro mellem de forskellige fløje på en splittet højrefløj og samtidig være det sociale og politiske samlingssted for fløjens unge. Håbet er at kunne begrænse den militante og åbenlyse nazistiske agitation, til fordel for en generel kritik af det multietniske samfund og de muslimske indvandrere. Denne strategi forudsætter en meget hård linie overfor ulydige elementer.

Strategien er dog ikke uden risiko. De militante og nazistiske medlemmer som bliver ofret af hensyn til det gode renommé, er ofte meget engagerede og aktivistiske medlemmer. Smækker de hårdt nok med døren, når de går, så kan det forstærke den splittelse som ledelsen i første omgang forsøgte at undgå.