Konflikt mellem højreekstreme grupper

11. august 2009 | Aktuelt

Den sjællandske nazi-gruppe Danmarks Nationale Front (DNF) er på grund af konflikter forhindret i at samarbejde med både SIAD og DNSB.

Foto: Magnus Söderman, fremtrædende medlem af Svenska Motståndsrörelsen, ved Hess-marchen i Kolding i 2007.

Midten af august er traditionelt sæson for hyldestmarcher til Hitlers stedfortræder, Rudolf Hess. Sidst der blev marcheret i Danmark var i 2007, hvor DNSB var arrangører. Der deltog her en delegation af nuværende DNF-medlemmer, selvom DNF dog først formelt blev dannet senere samme år. Blandt andet deltog Thomas Lundgreen Petersen, Niels Erik Clausen, Lars Bergeest, Jesper Krogh Sørensen og Dimitrij Rimpler Busk.

»De er alle som en sygdomsbetændt byld på den nationalsocialistiske bevægelse«

Chancen for at DNF’erne deltager ved en eventuel DNSB-arrangeret march i år er dog minimal. Både fordi en Hess-march på dansk jord ikke er specielt sandsynligt, men primært af en helt anden årsag. Henover foråret har de to organisationer nemlig ligget i åben krig på internettet. Konflikten bunder i DNSBs afstandstagen til DNF, og de tre grupper hvorfra DNF-medlemmerne primært kommer (Dansk Front, Blood & Honour Denmark og Frie Danske Nationalister). I DNSB mener man, at DNF og forgængerne er pseudo-nationalister, at de tjener landets fjender, at de er fyldt med infiltratorer, ligesom organisationens medlemmer beskyldes for massivt misbrug af hårde stoffer. Lederen af DNSBs afdeling i Århus skrev den 9. juni følgende om DNF:

"Jeg synes, at den diskussion, der muligvis er ved at udvikle sig herinde, med al tydelighed viser problematikken med disse nye bevægelser, grupper, organisationer, forbund, loger eller lignende. Om de kalder sig Dansk Front, Vederfølner, Danmarks Nationale Front, Dansk Samling, Odinistisk Front, Den Danske Forening, Dansk Folkeparti, Fremskridspartiet eller lignende er sådan set underordnet. De er alle som en sygdomsbetændt byld på den nationalsocialistiske bevægelse. Ikke bare i Danmark — i udlandet har de samme problemer. Problemet er, at disse grupper ikke bekender sig til nationalsocialismen, men til alt muligt andet. Det kendetegner dem alle. Når man på denne måde arbejder udenom den nationalsocialistiske bevægelse, så bekæmper man den (indirekte eller direkte).

At tro på, at diverse „nationale“ grupper blødgør folk, „så de er parate til at tage imod nationalsocialismen“ er hamrende naivt. Resultatet af disse grupper har endnu kun været splittelse. Hvorfor dette skulle ændre sig kan jeg simpelthen ikke se."

Hvis DNF vælger at deltage i en eventuel march, bliver det formentligt ikke med hverken DNSB, eller deres svenske samarbejdspartnere Svenska Motståndsrörelsens (SMR) accept. SMR har tidligere tordnet mod netop den type grupper, som Daniel Carlsen kritiserer i sit indlæg. Det skete i teksten "Strasserismen – den indre fjende", skrevet af organisationes leder Klas Lund, der blandt andet skrev, at der "eksisterer en trussel fra denne idestrømning, og vi må altid være på vagt overfor dem, der aldrig vil ændre sig, og mod dem, der bevidst anvender dette kætteri som et våben mod os. Altså, vær på vagt, og husk, at ikke alle "nationale" er nationale."

»Totalitær og stupid«

Hvis DNFs forhold til DNSB kan karakteriseres som skidt, så må forholdet til SIAD være i kategorien ’elendigt’. Selvom Frie Danske Nationalister (FDN), med Julius Børgesen i spidsen, igennem især 2007 havde et særdeles tæt samarbejde med Anders Gravers og resten af SIAD, hvor FDN fungerede som vagtværn, så er forholdet i dag mildest talt køligt. Dette er blandt andet relevant, fordi Gravers’ har annonceret en demonstration i Københavns Nordvest-kvarter senere på måneden.

Især SIADs mislykkede demonstration på Christianshavn i oktober 2007, hvor Gravers sammen med Kim Bang Andersen (FDN) og flere andre SIAD-medlemmer blev udsat for et brutalt overfald, har medvirket til at skabe distance mellem nordjyden og de københavnske nynazister. Halvanden måned efter overfaldet på Christianshavn skrev Kim Bang Andersen på Dansk Fronts debatforum, at han ikke vil "følge hans (Gravers’, red.) diktatoriske jonglering med mennesker og deres resurser, som jo nærmest er "totalitær" og stupid. Dette er den primære grund til at jeg ikke længere ønsker at arbejde med SIAD/SIOE."

Overfaldet på SIADs leder blev efterfølgende hyldet på Blood & Honours interne debatforum af en række personer, der i dag er centrale i DNF. Hyldsten fandt sted, på grund af SIADs meget Israel-venlige linje, og der var ligefrem Blood & Honour-folk der opfordrede til at gruppen i fremtiden skulle angribe SIADs demonstrationer. Netop SIADs Israel-venlige linje, der blandt andet har resulteret i et samarbejde med prædikanten Moses Hansen, og derefter SIADs offentlige afstandstagen fra racisme, har været centrale i mange DNF- og Blood & Honour-medlemmers modstand mod, og i nogles tilfælde, ligefrem had til, Anders Gravers’ gruppe.

SIAD har planlagt en demonstration i København den 28. august, men har af politiet fået afslag på at demonstrere. Sidst SIAD offentliggjorde planer om at demonstrere i København var i maj 2008, hvor SIAD dog aflyste dagen inden, med en begrundelse om at en taler var blevet forhindret. Reelt var det dog udsigten til massive antifascistiske protester, der lå bag aflysningen.