Det seneste døgns offentlige medie-ballade om Trykkefrihedsselskabets formand, Lars Hedegaard, får nu flere prominente støtter til at trække sig. Det er et hårdt tab for selskabet, der nu må nøjes med støtte i de sædvanlige højreekstreme kredse.
På billedet ses Den Danske Forenings formand Tomas Kierstein (t.v.) ved et møde i Trykkefrihedsselskabet, april 2009. Yderst til højre ses tre Vederfølner-medlemmer, der også deltog i mødet. (foto: bloggen LadyInRed)
Sagen startede igår, da Politiken bragte citater fra et interview med Lars Hedegaard, gennemført af Asger Trier Engberg, der iøvrigt sidder i redaktionen på SIADs hjemmeside. Videoen med interviewet blev bragt på Snaphanen, en blog drevet af Steen Raaschou, der også hyppigt deltager ved Trykkefrihedsselskabets arrangementer.
Interviewet medførte i dag, at Naser Khader og Søren Pind har trukket sig fra Trykkefrihedsselskabets rådgivende organ, TFS-rådet. De eneste folkevalgte politikere der derefter er tilbage i rådet er Dansk Folkepartis Søren Krarup, Jesper Langballe og Pia Kjærsgaard.
Trykkefrihedsselskabets helt store force hidtil har været den store opbakning blandt borgerlige politikere, blandt andet fra regeringspartierne Venstre og Konservative. Flere gange er selskabet dog blevet kritiseret for at fokusere for ensidigt på islam, og ikke på andre ytringsfriheds-spørgsmål.
At islam er hovedprioriteten i selskabet ses også på en række af de deltagere som arrangementerne samler. Især de seneste to år har højreekstremister fra blandt andet Vederfølner, Den Danske Forening, SIAD samt tidligere medlemmer af Dansk Front og White Pride bakket op om foreningens arrangementer.
Ved et møde 18. april i år deltog blandt andet Den Danske Forenings formand og talsmand, Tomas Kierstein. Han ankom til mødet sammen med brødrene Gert og Lars Rask Eriksson, begge medlemmer af Vederfølner, og begge med en fortid i Dansk Front og White Pride. Også en række menige medlemmer af Den Danske Forening har tidligere deltaget ved Trykkefrihedsselskabets møder.
I 2005 var Lars Hedegaard gæstetaler ved et møde i Århus Mod Moskeen, hvor førnævnte Lars Rask Eriksson stod for sikkerheden. Flere kendte Dansk Front-medlemmer var på dette tidspunkt involveret i Århus Mod Moskeen.
Selvom Pind og Khaders offentlige exit fra selskabets ’rådgivende organ’ næppe spiller en rolle i praksis, er det et slag i maven på projektet, der har levet højt på støtten fra de fremtrædende politikere. På trods af Dansk Folkepartis fortsatte støtte til formanden Lars Hedegaard så vil selskabet være svækket af den manglende bredde og i stedet være tvunget til at hente støtte blandt de sædvanlige, ivrige højreekstremister, der forguder Lars Hedegaard.