Den Norske Modstandsbevegelse/Nasjonal Ungdom
Blood and Honour Norway
Norges Nasjonalsosialistiske Bevegelse (NNSB)
Vigrid
Demokraterne
Forum Mot Islamisering (FOMI)
Nasjon og Kultur
Fedrelandspartiet
NasjonalAlliansen
Folkebevegelsen mot Innvandring (FMI)
Institutt for Norsk Okkupasjonshistorie (INO)
Norsk Hedensk Front (Allgermanische Heidnische Front)
Den Norske Modstandsbevegelse/Nasjonal Ungdom
Tidligere kendt som Bootboys. Organisationen skiftede navn efter drabet på Benjamin Hermansen i 2001, som flere af deres medlemmer blev arresteret for. De er hovedsageligt aktive i Oslo og Kristiansand området.
Den Norske Modstandsbevegelse er en underafdeling af Svenska Motståndsrörelsen, som forsyner dem med internetside, tryksager og propaganda der oversættes til norsk. Det er den norske nazistiske gruppe med flest alvorlige volds- og andre straffesager på samvittigheden, inklusiv knivstikkerier og væbnede bankrøverier.
Blood and Honour Norway
Organisation med tætte bånd til det tidligere Bootboys-miljø. De har stået for minimal aktivitet, men navnet er kommet og gået de sidste 10 år forskellige steder i den voldelige del af det norske nazimiljø, og med forskellige ledere hver gang. Den eneste nævneværdige aktivitet efter genopstandelsen i 2005, er en lille koncert i september samme år, afholdt på et hemmeligt sted langt væk fra offentlighedens søgelys.
Norges Nasjonalsosialistiske Bevegelse (NNSB)
Efter den tidligere leder Erik Rune Hansens eksil og senere død i december 2004, har en noget yngre personkreds overtaget ledelsen. Gruppen ledes nu af Terje Nordlien. Fra at have været en historierevisionistisk organisation med meget fokus på Anden Verdenskrig, er NNSB nu en langt mere moderne organisation, der også er blevet en mere inkluderet del af den norske nazibevægelse, ikke mindst takket være Jon Christian Guldbrandsen, som de sidste 15 år har været forbi stort set samtlige nazi-grupper i Norge.
Vigrid
Tore W. Tvedt’s naziorganisation. Tvedt kalder sig selv profet, og mener at Odin har givet ham et kald. Noget som i praksis ser ud til at tiltrække flest mindreårige drenge og piger, som senere oplæres i en groft racistisk, antisemitisk og holocaust-benægtende ideologi. Dette sker blandt andet gennem selvopfundne religiøse ritualer. Tvedt er en af de eneste der er dømt efter den norske racismeparagraf. Vigrid har en høj medieprofil, med dagligt opdateret hjemmeside og en aktiv inderkerne, men minimal udadrettet aktivitet på gadeplan. Meget aktive omkring rekruttering af unge menesker.
Demokraterne
Dansk Folkepartis søsterparti i Norge, stiftet 2002. Opstod som Vidar Kleppe’s protestparti mod Fremskrittspartiet (Frp), efter Carl I. Hagens udrensning af de mest uregerlige partimedlemmer. Fik minimal opslutning ved valget. Profilerer sig på grov retorik mod indvandrere og specielt muslimer. Partiet støtter ligesom Dansk Folkeparti staten Israel.
For tiden den vigtigste organisation for de lidt ældre indvandrings-modstandere. Klassisk parlamentarisk organisationsform, men provokerer aktivt til ballade med antiracister og indvandrere gennem små moddemonstrationer og torvemøder.
Forum Mot Islamisering (FOMI)
Aktionsgruppe og internetside rettet mod islam, med tætte bånd til den parlamentariske del af det norske højreekstreme miljø. Udspringer af den såkaldte "Aksjonskomiteen mot bønnerop", som 25. marts 2000 arrangerede demonstration mod muslimske bønneråb. Her deltog både voldsdømte nazister og ældre indvandringsmodstandere.
Nasjon og Kultur
Tord Morsund’s (tidligere kendt som Tommy Foorabally) kvasi-intellektuelle avis-projekt.
Morsund har en fortid fra miljøet omkring Boot Boys i begyndelsen af 90’erne, og har i dag bånd til de fleste dele af det højreekstreme miljø. Har kun udgivet få papirudgaver, men opdaterer jævnligt hjemmesiden.
Fedrelandspartiet
Harald Trefall’s partiprojekt. Stiftet i 1990. Havde i de følgende år sin storhedstid med 2 indvalgte i kommunalbestyrelser på landsplan. Efter en konflikt med Forente Nasjonalister/NasjonalAlliancen som kulminerede med total splittelse på landsmødet i 1998, er partiet stort set forsvundet fra offentligheden.
NasjonalAlliansen
NasjonalAlliansen var enden på en lang proces i 90’erne drevet af bla. Kjell Tore Vogsland, for at skabe et samlende parti for det yderste højre i norge. Efter at have lagt en lang række både rene nazi-organisationer og mere moderate projekter under sig, endte det hele med at smuldre op i interne stridigheder. Partiet var en overgang kendt under navnet Norsk Folkeparti, på det tidspunkt var partiet ledet af Oddbjørn Jonstad, et tidligere medlem af Fremsrkitspartiet. NasjonalAlliansen ser nu ud til at have lidt en stille død efter at være endt i hænderne på gruppen omkring NNSB.
Jan Høeg, medstifter af FMI, taler ved Vederfølners Grundlovsmøde 2008.
Folkebevegelsen mot Innvandring (FMI)
Samlende organisation for indvandringsmodstandere i Norge. Stiftet i 1987. For tiden lav aktivitet. En lang række både parlamentarikere og kendte voldelige nazister har været igennem organisationen i årene. Ledes af Bjørn Voldnes. Samarbejder med Den Danske Forening i Danmark.
Institutt for Norsk Okkupasjonshistorie (INO)
Organisation og arkiv til støtte for norske nazisters syn på historien under 2. verdenskrig. INO er nu officielt nedlagt, men avisen Folk og Land udgives stadig. Angiveligt mest af frygt for at organisationen skulle falde i hænderne på gruppen omkring NNSB.
Norsk Hedensk Front (Allgermanische Heidnische Front)
Startet af Varg Vikernes, bedre kendt som "Greven". Han afsoner for tiden en dom for knivdrab og en række kirkebrænde.
Absolut mest et internetprojekt, med aktive netsider i en række lande.