Nazi-sammenrend ved DDF-møde

16. juni 2010 | Aktuelt

På trods af Den Danske Forenings årelange afstandstagen fra alt hvad der lugtede af højreekstremisme, bestod gårsdagens offentlige møde endnu engang primært af organiserede racister og nazister.

Mødet, der blev afholdt på Hovedbiblioteket i Århus, havde JP-bloggeren Morten Uhrskov Jensen som hovedtaler.

Foto: Jacob Engelbrekt Andersen ankommer til mødet.

Til stede var blandt andet White Pride-lederen Thomas ’Randers’ Vestergaard, den tidligere White Pride-leder Jacob Engelbrekt Andersen, der i dag spiller en væsentlig rolle i Vederfølner, en række Vederfølner-medlemmer samt Den Danske Forenings formand Tomas Kierstein.

Derudover dukkede en mindre delegation DNSB’ere op, med den århusianske nazi-komet Daniel Carlsen i spidsen.

Mødet var endnu et bevis for, at det højreekstreme miljø i Århus, uanset om de kalder sig Vederfølner, White Pride eller Den Danske Forening, er ét samlet miljø, med personoverlap på kryds og tværs.

Foto: White Pride-lederen Thomas Vestergaard (t.v.) ankommer til DDF-mødet.