Søndag døde Göran Oredsson, grundlægger af Sveriges vigtigste nazistiske parti, Nordiska Rikspartiet (NRP), efter længere tids sygdom.
Ved årsskiftet 2009-10 meddelte NRP, at de afsluttede al partiets virksomhed efter 53 år. Bortset fra et par år i 1970’erne, blev partiet ledt af Göran Oredsson i hele sit levetid.
Han dannede partiet i 1956 under navnet Sveriges Nationalsocialistiska Kampförbund, men i 1960 skiftede partiet navn til Nordiska Rikspartiet. I et interview med svenske Expo fortæller Oredsson at han allerede tidligere ville nedlægge partiet, men blev overtalt til at fortsætte. Han sagde dengang:
"Allerede efter valget i 2006 og Sverigedemokraternas fremgang ville jeg nedlægge NRP, og jeg kunne se hvilken unfair kamp NRP ville skulle udkæmpe, sammenlignet med de millionbeløb der nu ville stå til rådighed for Sverigesdemokraterna".
Nordiska Rikspartiet er specielt, fordi det som en af få svenske højreekstreme organisationer aldrig nedtonede nationalsocialismen og støtten til Hitlers Tyskland. Partiet har aldrig været særlig stort, men har alligevel haft en særstatus fordi den skabte bånd mellem nutidens nynazistiske grupper og mellemkrigstidens nazister. Således har NRP spillet en vigtig traditionsbærende rolle, og uden dem ville den højreekstreme scene i Sverige formentligt se meget anderledes ud.
I firserne var medlemmer af partiet involveret i blandt andet mord, chikane, trusler, overfald, hærværk og bombeattentater. Siden da mistede partiet, i takt med den nynazistiske bevægelses fremvoksen, indflydelse, og aktivitetsniveau faldt lige så.
Nordiska Rispartiet blev nedlagt 31. december 2009.
Artiklen er oversat og redigeret efter Expos artikel ’Nordiska rikspartiet upphör efter 53 år’.